Om man ønsker at blive sælger eller ej, så er det vigtigt at man har en god forståelse for salg. Man kommer ikke ret langt i den store verden, hvis man ikke forstår at “sælge sig selv”.
Man får ikke den gode løn, forfremmelsen, den charmerende kæreste, eller gode og nære venskaber som holder hele livet osv. Salg er et essentielt “redskab” som alle burde lære før eller senere i sit liv (men helst før).
De personer som eksempelvis virker til at få alt “serveret på et sølvfad” i livet, handler sjældent om held, selv om det virker sådan for andre mennesker.
Som regel er disse mennesker ekstraordinære gode til at socialisere sig, som gør at andre mennesker ønsker at have disse personer nær sig.
Når man kan lide en person, har man tendens til at fokusere på personens positive egenskaber, og ellers “overse” personens negative træk. Dette foregår på det ubevidste plan, som eksempelvis kan resultere i at chefen bemærker alle den ansattes positive kvaliteter, men ikke helt kan “ligge fingeren” på dårlige træk som den ansatte besidder.
En virksomhed kommer ingen vegne hvis den ikke forstår at “sælge sig selv”.
Selv om firmaet har verdens mest fantastiske produkt, vil folk stadig ikke købe det, hvis virksomheden ikke forstår at markedsføre produktet eller sprede et troværdigt budskab.
Med andre ord findes der mange grunde til at blive bekendt med salg, også selv om det ikke er ens kernekompetencer. Gør dig selv en tjeneste og brug lidt tid på at studere kunsten i at sælge, så man kan komme “foran” i livet.