Hvad er dine prioriteter når du søger arbejde?

Når det kommer til at finde et godt job, har mine prioriteter til arbejdspladsen ændret sig meget gennem årenes løb. Da jeg fik mit første job, ville jeg blot gerne have arbejdserfaring. Senere hen fokuserede jeg på en god månedsløn, men glemte at tage pension i betragtning.

På nuværende tidspunkt har jeg fire prioriteter, som ligger i følgende rækkefølge, som er:

1. prioritet – God virksomhed
2. Prioritet – Gode kollegaer
3. prioritet – God løn
4. Prioritet – Kort distance

Hvis man har haft kontakt til uetiske virksomheder, ønsker man ikke at skulle have med sådanne firmaer at gøre. Derfor er det først og fremmest at arbejde i en god og etisk virksomhed som har min første prioritet.

En god og forstående chef samt søde kollegaer, er det som ofte gør forskellen på om det vil være behageligt at tage på arbejde hverdag eller om arbejdet vil være forfærdeligt at tage til.
Selv om man ikke bryder sig om sine arbejdsopgaver, som man får tildelt, vil man stadig have gode kollegaer som man kan tale med.

En god løn er noget jeg vægter højt, så længe at de to første prioriteter er på plads. Det er vigtigt at ens rådighedsbeløb “hænger sammen”, så man ikke skal bekymre sig om ens økonomi. Derudover skal der også være penge nok til at man kan lægge nogle til side hvert måned til sin opsparing.

At have en kort distance til sit arbejde, gør hverdagene mere stressfri, da man herved har mere tid til sig selv, da transporttiden er kort. Derudover behøver man ikke at bekymre sig om vejret, hvis ens arbejde ligger lige rundt om hjørnet eller lignende.

Jeg er dog også interesseret i at høre hvad læserne prioriterer på deres arbejdsplads, og hvilken rækkefølge prioriteterne ligger i.

Du er velkommen til at give en kommentar.

Mvh

Jakob

Seneste indlæg
error: Content is protected !!